Stress i folkeskolen

Tårnhøje faglige og sociale krav til eleverne har en skyggeside der varsler ilde, stress i folkeskolen er ikke længere til at overse.


Tallene taler deres tydelige sprog når stress-statistikkerne gennemgås og det er ikke munter læsning. WHO´s forudsigelse om at stress i år 2020 vil være den største sygdomsbyrde, holder desværre nok stik hvis min optik inddrages.

I de sidste 20 år har jeg arbejdet med børn og unge i Danmark, både som pædagog og fysiurgisk massageterapeut.

Måske derfor er jeg ikke så chokeret som man burde være over den eksplosive vækst der kan måles i mistrivsel hos børn, men forfærdet det er jeg. Årsagerne til stress i folkeskolen er mange og komplekse, at mestre både livet indefra og presset udefra i den grad børn føler de skal, er urimeligt og uopnåeligt for de fleste.

Som nævnt har jeg oplevet denne dystre stigning fra første række igennem de sidste 20 år. Børn skal i dag præstere på et helt andet niveau end tidligere og det fører til mistrivsel og lidelser som mange danske børn bukker under for. Hvad fortæller tal og statistikker på området os i felten? Lad os kigge lidt nærmere på det.

På 20 år er sket følgende stigninger:

  • Nervøse og stressrelaterede tilstande hos børn er tidoblet på 20 år
  • Børn udgør i dag mere end 20% af diagnosticeringer mod 10% for 20 år siden
  • Angst, depressioner og spiseforstyrrelser er hos børn fordoblet de sidste 10 år

Stress i folkeskolen har og får heldigvis større og større opmærksomhed fra alle involverede faggrupper. Hvad er det vi kan se hos børnene som ikke klarer ”cuttet”?

Et stresset og presset barn reagerer ofte uhensigtsmæssigt i sin adfærd, værktøjskassen er tom for den sunde interaktion og livsmestringen er i bund. Der er tydelige tegn på stress hos dit barn hvis barnets adfærd er præget af:

  • Tristhed
  • irritabel / opfarende interaktion
  • opmærksomhedskrævende samvær
  • indre og ydre uro
  • manglende koncentration
  • manglende overblik / glemsomhed
  • social distancering

Stress i folkeskolen og i børnelivet generelt fører også mange fysiske symptomer med sig. Her skal man være opmærksom på røde flag hvis barnet:

  • Ofte lider af mavepine og afføringsproblemer
  • Ofte klager over hovedpine og kvalme
  • Udviser et ændret spisemønster
  • Bryder et sundt søvnmønster
  • Klager over ledsmerter
  • Begynder at få nervøse trækninger
  • Oplever forværring i kroniske sygdomme
  • Får et nedsat immunforsvar

Hvad kan vi som fagpersonale og forældre stille op mod stress i folkeskolen og i børnelivet generelt?

Mit bud er børneyoga i daginstitutioner, indskolingsklasser og i hjemmet. Lad børnene stifte bekendtskab med yogaens magi i så tidlig en alder som muligt, det vil med stor sikkerhed opgradere deres værktøjskasser i livsmestringens svære kunst.

Ikke alene er yoga for børn sjovt og berigende i mange aspekter, men det giver også barnet en følelse af at lære sig selv bedre at kende både mentalt og fysisk. Børneyoga fremmer den ikke-konkurrenceprægede kropsbevidsthed og det mentale overskud, hvilket er alfa-omega for at modstå det enorme pres udefra.

Ved at rette fokus indad styrkes barnets sociale kompetencer, den empatiske formåen og sammenhængen mellem krop, sind og sjæl gøres tilgængelig.

Stress i folkeskolen kan sænkes hvis børneyoga implementeres og gøres mere synlig for især de mindre klassetrin. Man kan ikke vinde VM i yoga og yoga for børn gavner både sammenholdet og det enkelte barn på måtten, uden at skabe forventninger om guldmedaljer senere hen i livet.

De fysiske og mentale vindinger som børneyoga giver, er et af de bløde våben vi kan anvende som modtræk til de hårde facts som statistikkerne viser os.

At skabe udsigt til indsigt er i min optik den største og mest værdifulde gave vi kan give til børnene på vores klode, så af med sokkerne og frem med måtterne såvel i undervisningsøjemed som hjemme på stuegulvet. Yoga for børn er en gave der aldrig kommer dårligt igen.

Namasté

Allan Olesen, CEO Yogizoo

Allan Olesen Author